Fokuserer på bredden såvel som eliten

Thisted Svømmeklub er en forening, der fokuserer på bredden såvel som eliten. Thisted Svømmeklub har et erklæret mål om at levere atleter til den internationale scene, hvor klubben også har en håndfuld konkurrencedygtige atleter indenfor.

Thisted Svømmeklub har en positiv udvikling i deres medlemstal, hvor talentmassen også er i en positiv udvikling. Dette skyldes blandt andet, at Thisted Svømmeklub har haft succes med at tilknytte Mads Bjørn Hansen som cheftræner. Mads har tidligere været svømmetræner på Dansk Svømmeunions Nationale Træningscenter (NCT), hvor han har arbejdet med de allerstørste inden for dansk svømning.