Områdets højst rangerende fodboldklub

Thisted FC er områdets højst rangerende fodboldklub. I klubben finder vi både herrerne, der til daglig spiller i 2. division, samt FC Thy-Thisted Q, som er at finde i landets bedste kvinderække, Gjensidige Ligaen. FC Thy Piger, som er en del af FC Thy-Thisted Q, vandt sågar Danskernes Idrætspris tilbage i 2017.

Thisted FC er til daglig at finde på Lerpytter og spiller deres hjemmekampe på Sparekassen Thy Arena i Thisted. Thisted FC er en ambitiøs klub, både for herrerne såvel som damerne. Klubben har et erklæret mål om at komme tilbage i landets 1. division, hvor herrerne senest befandt sig i sæson 2018/2019. 

FC Thy-Thisted Q arbejder hver dag for at forblive i landets bedste række, Gjensidige Ligaen. Holdets største bedrift var tilbage i sæsonen 2019/2020, hvor de formåede at tilspille sig en plads i den danske pokalfinale, som endda blev afholdt på hjemmebane.