Caroline Küntzel vinder for første gang et Euro Tour race

Lørdag kiggede Euro Touren, inden for SUP, forbi Hvide Sande. Dette blev en succes for den unge Thybo, Caroline Küntzel, der for første gange vandt et EURO TOUR race.

Hvide Sande viste sig frem for sin pæne side, da Euro Touren, inden for SUP, lørdag kiggede forbi.

Der var samlet SUP’ere fra flere forskellige lande, hvor konkurrencen bød på en 14 kilometer lang rute.

Denne rute passede tydeligvis Caroline Küntzel godt, eftersom hun formåede at tilegne sig sin første sejr i en Euro Tour.

Det gik super godt og jeg holdt fast i min strategi, hvor jeg gemte lidt kræfter til sidst, hvilket resulterede i, at jeg havde kræfter til at sprinte de sidste 150 meter af dagens rute – en sprint der gjorde at jeg slap væk fra de øvrige til sidst, fortæller Caroline Küntzel.

Normalt er langdistance ikke Carolines foretrukne disciplin, hvorfor denne sejre blot betyder endnu mere for den unge talent. Caroline Küntzel kom ind i en tid på 01:32:28, hvilket blot var to sekunder hurtigere end Susanne Lier fra Tyskland. 

Sponsored by Thy - Caroline SUP Tour 2021

Caroline Küntzel står øverst efter Euro Touren i Hvide Sande.